Vespro Vinbar finder man kun, hvis man ved hvor den ligger. Tre trin ned forenden af Søllerødgade på Nørrebro. Vespro er at af de steder, man helst vil holde for sig selv, så det kan få lov til at være det lille uspolerede, lokale sted, som det er. Men nu deler jeg det med jer - og har man ikke allerede været her, så er det bare med at komme afsted.
Indretningen er indbegrebet af rustik. Små turkismalede træborde, farverige puder, mørkerøde vægge, rå stenhylder og levende lys. Stemningen er afslappet og uformel og HYGGELIG. Stedet er drevet af familien Burattelli.
Maden
Piato misto er en tallerken, der består af et udvalg af husets specialiteter og indholdet varierer. Polenta, risotto, perlebygsalat, marinerede bønner og kalve carpaccio er blot nogle af køkkenets delikatesser.
Derudover består menuen hver dag af en suppe, en pastaret, en kødret og en salat.
Fakta:
Maden er ægte italiensk landkøkken, og vinene er super. En piato misto, der kan deles som en forret for to eller spises alene af én. De resterende retter ligger mellem 70 og 150 kr.
Vinen kan købes glasvis for mellem 45 og 55 kr, hvilket er i den billige ende for en vinbar. De har en rødvin til bare 200 kr flasken (hvilket er meget lavt for en vinbar), der smager fantastisk og kan anbefales - jeg kan ikke huske navnet, men anden gang jeg var der spurgte vi efter "blomstervinen" og de vidste lige, hvad det var for en (den har blomster på etiketten).
Tlf. 2759 1018
Åh det ser lækkert ud, er skrevet på min liste over steder jeg kan invitere manden hen.
SvarSletVelbekomme
Ja! Gør det... det er simpelthen så hyggeligt. Uddyber lige indlægget med detaljer om maden og prisen lidt senere i dag;-)
Slet