Pilates er min absolut ynglings form for work out. Jeg føler, at jeg kan mærke hele min krop resten af dagen, når jeg har lavet pilates, og det føles fantastisk.
Jeg vil gerne anbefale pop pilates, og giver dig her tips til hvilke hold du kan følge - online! Tjek det ud, og skriv gerne under kommentarer, hvad du synes.
Pilates udmærker sig fra anden træning ved at styrke de små dybteliggende muskler og strække de større. Pilates kombinerer styrke og koordination med afspænding, koncentration og vejrtrækning. Det skaber et fokus på forholdet mellem krop og sind, og giver en afbalanceret, stærk og smidig krop. Og så er det elegant, hvorfor det også er balletdanseres foretrukne styrketræning.
Der er dog mange skoler for pilates, og de fleste har sikkert oplevet en pilates time, hvor der simpelthen foregik for lidt. Pilates skal efter min mening være både hårdt og afspændende. Jeg er blevet meget hooked på en amerikansk instruktør ved navn Cassey, og hende vil jeg gerne dele med dig.
Hun er (meget) amerikansk og jeg skulle liige vende mig til hendes konstante smalltalk - men hun har nogle helt enestående øvelser, og så er hun effektiv!
Fakta:
Cassey laver undervisning, der er online tilgængelig på www.blogilates.com og youtube. Jeg startede ud med de to sessions hun har for beginners, selvom jeg har lavet en del pilates, for hun er hård! Men efter et par uger med begynderhold, kan man sagtens fortsætte med nogen af hendes mange andre klasser. Prøv fx legs-thighs eller Total body sculpt .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar