torsdag den 28. juni 2012

Picnic

Solen skinner. Kom ud og tag maden med! Her er ideer til nemme og lækre retter, der let kan pakkes ned og tages med på picnic. 




Vi bor i en lejlighed på Nørrebro og har derfor ikke mulighed for lige at åbne havedøren og spise aftensmaden på terrassen. Lad det ikke være en hindring. Pak maden ned i cykelkurven og benyt de mange grønne parker i København. Fx. Landbrughøjskolehaven, Hans Tavsens Park eller Assistentens. 


Nektarin-passion salsa med mynte og lime

Faste, modne nektariner i tern
indmaden fra 1-2 passionsfrugter
friske mynteblade, finthakkede
saften og skallen fra 1 øko limefrugt

Lad den stå og trække min. 1/2 time før den serveres, så bliver den ekstra god.



Grillede aubergine med gedeost


Skær 1 aubergine i tynde skiver på den lange led. Steg skiverne på en grilpande drys med salt og peber. Lad auberginen køle lidt af på køkkenrulle og rul derefter hver skive omkring et stykke gedeost, fastgør med en tandstik.
Jeg foretrækker at bruge den friske, økologiske gedeost i olie (fåes bl.a. i Irma), men vælg den du bedst kan lide eller brug mozzarella.


Grillede asparges med parmaskinke


Rul et stykke skinke om hver asparges og steg dem på en grillpande til skinken er sprød (de skal ikke koges først).




Bulgursalat med friske krydderurter

Kogt bulgur
finthakkede krydderurter (fx mynte, basilikum, persille)
fint skåret agurk og tomat

marinade:
citronsaft
citronskal
olivenolie
salt 
peber


 Brug også salaten som hovedret ved at tilsætte kold kylling.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar