mandag den 20. februar 2012

Tofu i østerssovs


Sund og simpel hverdagsret. Denne opskrift fik jeg af min far fornylig. Han er min overmand til mange ting, og her iblandt vegetarisk wokmad. Jeg har lavet den et par gange nu, og denne udgave er lidt anderledes end den oprindelige, der blandet andetn havde bladselleri i hovedrollen.

Kort: retten består af et udvalg af grøntsager plus tofu, der woksteges inden en sause tilsættes og den endelig vendes med pasta. Retten laves i en wok, eller alternativt en pande med høje sider.


Opskrift:
4-6 fed hvidløg
150 g porrer
300 g gulerødder
1/2 blomkål
1 bladselleri
200 g fast tofu 
sesamfrø (kan udelades)
Olie (gerne sesamolie)


Sause:
2 spsk østerssause
1 spsk sukker
1 tsk friskkværnet peber
3 dl vand
4 spsk tamari (eller soyasause)
1 1/2 spsk maizenamel


Rør alle ingredienserne til sausen sammen og sæt den til side. 

Snit hidløg og porrer, skær tofuen i tern og del blomkålen i små buketter. Svits grøntsagerne i olie et par minutter, tilsæt tofuen. Svits for høj varme indtil tofuen er let gylden. Skær bladsellerien i små stykker og gulerødderne i tynde stave (brug evt et mandolinjern). Tilsæt de sidste grøntsager og hæld en lille smule vand i wokken, læg låg på og svits videre et par minutter. 

grøntsagerne lidt op ad wokkens sider og hæld sausen i panden, læg låg på igen og vend retten rundt, når sausen er transparent.




Vend rundt med kogt pasta, drys med sesamfrø og server. 

Smager godt kold dagen efter, og kan også sagtens fryses. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar