onsdag den 15. august 2012

Rustik æbletærte


Sommeren - og ikke mindst min voksende søde tand - har budt på en masse dejlige sommerdesserter. Denne æbletærte er både nem og smager himmelsk. Ingredienserne kan røres sammen på ti min og så er det bare at bage den til æblerne er gyldne og der ikke sidder dej på gaflen, når du stikker den ned i midten.

100 g smør
1 æg
1 dl græsk yogurt el.lign.
1 dl mælk

Smelt smørret i en gryde og tilsæt æg, yogurt og mælk.

4 dl hvedemel
1 dl fint rørsukker
2 spsk bagepulver
1 tsk kardemomme (evt frø fra kapsler, men pulver kan også sagtens bruges)
1 tsk kanel
1 tsk vanilje

Rør alle de tørre ingredienser sammen i en skål og tilsæt blandingen til de våde ingredienser i gryden lidt ad gangen. Rør det forsigtigt rundt og kun lige til det hænger sammen. Rører du for hårdt går der lidt af det luftige af kagen.

Tag en springform og for den med bagepapir. Jeg krøller bagepapiret lidt sammen for at få en bølget kant på kagen (tilpas evt papiret efter mængden af dej, så kagen ikke bliver for flad).



2 øko æbler

Skær æblerne fint og anret dem på toppen af kagen i et fint mønster. Pres en lille smule på æblerne, så de synker lidt ned i kagen. Drys overfladen med kanel og grofthakkede hasselnødder og kom kagen i ovnen på 200 grader.

Når den er gylden og fin fjernes springformen og kagen køler af i bagepapiret på en rist.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar