Et indlæg om den udstyrsgåde det er at få et barn.
Vi har hørt det allesammen - det er dyrt at få et barn. Efter knap 9 måneder på hormoner og Hansen is er jeg begyndt at forstå, hvad der aktiverer den virkelige udgift. Og det er overraskende nok ikke barnet. I virkeligheden kan man købe det meste brugt eller låne det. Idet man bliver gravid vælter det ud af bekendtes skabe med Fisher Price og forvaskede bodystockings. Den Blå Avis og Gul&Gratis vrimler med folk, der sælger alt det seneste udstyr til halv pris. Mødrehjælpen og second hand butikker for børnetøj har et hav af babytøj, tæpper, lifte og køreposer. Det er inde i mit hoved, det hele opstår. Og tildels i min kærestes.
Det er nemlig ikke kun et barn, der er undervejs - det er også et sæt forældre. Venner og famile forsøger at give gode råd. - Køb nu ikke for meget tøj i de helt små størrelser, de vokser så hurtigt ud af det! - Husk, butikkerne har jo også åbent, når du HAR født! - I kan sagtens nøjes med en brugt barnevogn, og I kan spare 2000kr på voksiposen, hvis I låner vores gamle...
Jeg har i skrivende stund købt rigeligt splinternyt babytøj i str. 1-3 måneder, og jeg tror ikke nogen har researchet mere på barnevogne end vi har. Bare tanken om, at mit lille helt nye, fine barn skal ligge i en brugt voksipose eller ikke have sin helt egen nye babydyne er næsten ikke til at bære i mit hoved. At gå og finde små nuttede sparkedragter og miniature huer og vanter er en del af forvandlingsprocessen fra Anna til mor. Samtidig saver og hamrer min kæreste i hver en ledig stund, og foretager uforholdsmæssigt mange ture til byggemarkeder og IKEA.
Måske har vi flere bodystockings end vi får brug for, og måske er det ikke det lille barn i min mave, der har behov for en total ombygning af lejligheden for at kunne være en baby. Hun vokser trygt inde i maven, og vi vokser med hende. Det er ikke dyrt at få et barn. Det er dyrt at blive forældre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar