fredag den 21. september 2012

Ærtesuppe

NEM NEM AFTENSMAD



Smuk lysegrøn suppe, der kræver minimal indsats i køkkenet og kun få ingredienser.

1 pose fine, frosne ærter
2 forårsløg
3 fed hvidløg
1 citron
lidt cremefraiche (18% eller derover)
god grøntsagsbouillon
lidt muskatnød
salt og peber


Hak forårsløg og hvidløg fint. Svits løgene klare i lidt olie og tilsæt de frosne ærter. Hæld bouillon i gryden så det lige dækker grøntsagerne. Lad suppen simre til ærterne er gennemvarme og løgene bløde. Blend suppen groft med en stavblender og smag til med citron, muskat og salt og peber. Jævn suppen med lidt cremefraiche.

Serveres med godt brød og en skefuld cremefraiche på toppen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar