- Jeg håber, du følger med:)
onsdag den 29. januar 2014
Tid til forandring
Barslen er slut og lille E er begyndt i vuggestue. Livet som børnefamilie i en meget lille lejlighed på Nørrebro, er nu hverdagen. Det betyder, at der kommer et stilskifte på denne side. Et "hvad vil jeg gerne skrive om?" melder sig. Indtil videre har denne blog handlet om mad, restauranter, en ferie, en rejse. Der er ikke ret mange restauranter i mit liv lige nu. Ikke der synes interessante at skrive om i hvert fald. Når jeg læser andre blogs slår det mig, at dilemmaet mellem socialrealisme og easylife er stort. Som jeg ser det står valget for mig lige nu mellem klagemor-blog og speltmor-blog. Ja, jeg ved godt, jeg også kunne skrive om kunst, mode, vegansk livsstil eller politik. Men nu skal min blog jo handle om mig, og lige nu (like it or not), er jeg MOR. Enten kan jeg skrive om det hårde, opslidende liv som mor eller poste pastelfarvede babydragter og smukke billeder af ølandshvede. Jeg har ikke rigtig lyst til nogen af delene, så jeg bliver nok nødt til at opfinde min egen rute. Hvis det kan lade sig gøre? Jeg synes, det er ret opslidende at være mor, og jeg kan også ret godt lide pæne billeder af flotte farver og hjemmebag. Så hvordan bliver denne side til en blog, der ikke får mig selv til at væmmes og tænke iscenesat ammehjerne? Alt blogging er iscenesættelse, og jeg har sådan set en form for ammehjerne. Lige om hjørnet venter (forhåbentlig) et gensyn (møde?) med den rigtige verden. Kan en blog både indeholde en overfyldt vasketøjskurv, pæne billeder af syltetøj og tanker om jobsøgning? Vi får se. Hvis det lykkedes kan du her på bloggen følge overgangen fra ammehjerne til virkelighed, i mit forsøg på at genfinde min rigtige hjerne.
Etiketter:
Livet på Nørrebro
Sted:
Nørrebro Nørrebro
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Dette er en test!
SvarSlet