Hammershøi på Statens Museum for Kunst

Jeg er vild med det smukke og magiske lys i Hammershøis værker, og jeg anbefaler varmt at trodse kulden og nyde lyset.

I går var jeg til fernisering på Statens Museum for Kunst. Jeg har glædet mig længe til at se udstillingen, der hedder Hammershøi og Europa. Udstillingen fokuserer først og fremmest på den danske kunstner Vilhelm Hammershøi (1864-1916) og hans kunst som fænomen. Jeg er særligt begejstret for hans intime rum, der skildrer enlige kvinder i en tvetydighed af ensomhed og meditation. Som her ovenfor (Stue i Strangade med solskin på gulvet, 1901), hvor en rygvendt kvinde sidder fordybet i sig selv og på én og samme tid virker både sørgende og søgende. Hun repræsenterer en indadvendthed, der går igen hos Hammershøi og, som danner kontrast til det varme lys, der trænger ind udefra.

Hammershøi er i kunsthistorien betragtet som en ener og en isoleret personlighed, som ingen kunne sammenlignes med. Med udstillingen Hammershøi og Europa sætter museet kunstnerens rolle i et nyt lys. Ved at kaste blikket ud i Europa og inddrage samtidige kolleger pointerer udstillingen, at Hammershøi ikke var alene i sine betragtninger. Ved at lave sidestillinger med samtidige europæiske hovedværker, som Gauguin, Much og Anna Ancher synliggør udstillingen, at Hammershøi både var påvirket og påvirkede andre. På den måde understreges det særlige ved Hammershøi, for selv om der fandtes tydelige paralleller var Hammershøi noget helt særligt. Han fjernede enhver romantik fra naturen og formåede at skabe en stilhed i billederne, der overskygger behovet for historien.

Jeg fik selv kun et meget kort glimt af udstillingen, da museet var fyldt til ferniseringen, men jeg glæder mig til at komme tilbage og særligt til at gense billedet her til højre: Stående nøgen kvinde 1909-10.

Udstillingen åbner officielt lørdag d. 4. februar 2012 og kan opleves frem til d. 20. maj 2012.